Dagligdagen

Nattevagten vækker eleverne kl. 7. Nogle bader her om morgenen, andre efter idræt i skolen, og andre om aftenen. Man hjælpes ad med at få morgenmaden på bordet.
Kl. 9.00 går alle til morgensang og morgensamling, hvor der bliver sunget og fortalt om særlige begivenheder.
Herefter er der undervisningen indtil kl. 14.30, afbrudt af middagspausen mellem 12 og 13, hvor man i grupperne får serveret varm mad, som køkkenets arbejdshold har tilberedt.
Når skoledagen er slut kl. 14.30 har eleverne i løbet af ugen forskellige fritidstilbud, som de kan vælge imellem. Det kan være både om eftermiddagen og om aftenen.
Aftensmaden bliver lavet ude i grupperne, og aftenerne bliver brugt til forskellige aktiviteter ugen igennem.
Sengetider er noget der aftales individuelt, men der er som regel altid ro i huset kl. 23.00