<

Månedsbrev - Gruppe 2 - Juni- Bodel25-06-2021 - 12:00

Så er der sommerferie : )

Hej alle der læser med : )

Så var det den sidste uge af dette skoleår inden sommerferien. Der er blevet pakket værelser ned og pakket lejrtaske til dem der skal på sommerlejr og tasker til dem der skal på sommerferie hjemme.

I weekenden har vi holdt lidt afslutning i gruppe 2 med en tur på bondestuen, hvor vi hyggede og fik lækkert mad. Onsdag den 23. stod den på fejring af Sankt Hans med alle grupperne, hvor der var bål, sange, båltale og grill, det var en rigtig hyggelig aften.

Torsdag stod den på den traditionelle fodboldkamp og vandkamp. Om aftenen middag og afsked med afgangseleverne og senere disko. I gruppe to er det Freya og Pelle vi skal sige farvel til. Der blev sunget og delt fotobøger ud.

Fredag startede vi med fælles brunch i gruppen, og senere var der dimissionsfest for afgangseleverne, og de andre hyggede med Pizza.

Efter sommerferien glæder vi os til at byde de nye elever velkommen.

Gruppe 2 ønsker alle en dejlig sommerferie.

<