<

Ugebrev - uge 47 - Blåt hold19-11-2020 - 10:38

Tilbage på de farvede hold og ingen yderlige smittede med covid-19 blandt hverken elever eller personale

Kære læsere

 

Mandag var vi tilbage på de farvede hold, da alt personale og alle elever er testet negativ for corona. Dejligt med negative testresultater og mindst lige så dejligt at være tilbage på de blå hold. Vi arbejder delvist sammen med det gule hold, og derfor var vi også sammen denne dag. Vi lavede fælles ”biograf" hygge i det gule klasselokale. Her så vi filmen "Mit Grønland", hvor man følger den dansk nyuddannet lærer, der vælger at rejse til Grønland for at arbejde. Her møder han en helt ny ultur, og mange af de typiske fordomme bliver testet. Det var en god (gen)opstart på emnet, og vi fik set en masse om den Grønlandske kultur, traditioner og ikke mindst natur og dyreliv.

 

Tirsdag lavede vi faglige opgaver, men vi tog stadig udgangspunkt i vores tema om Grønland. Alle eleverne fik installeret appen "Adgang for alle" på deres computere. Det er en app, hvor man kan markere tekst på hjemmesider og det læst højt - så nu kan alle elever mere selvstændigt søge informationer. Herefter havde vi kursus i at bruge Google-Drev, som vi i forvejen har benyttet meget, når vi har lavet vores faglige opgaver med budget og indretning. Denne gang skulle vi øve os i at lave en PowerPoint. Alle elever er nu ved at lave hver deres individuelle PowerPoint præsentation med forskellige emner om Grønland.

 

Onsdag var der botræning og cafeer efter frokost.

 

Torsdag fortsatte vi arbejdet omkring GRØNLAND. Vi skulle sætte bynavne på vores store landkort, og i gang med at arbejde med forskellige emner på vores slides/power points. Efter frokost var der kor for korfolkene, og andre var i skole, hvor vi arbejde videre med vores filmanalyse og personkarakterstikker af endnu et Tintin afsnit.

 

Fredag var svømning aflyst, og vi var i stedet sammen på de farvede hold. Her gik v en morgentur, læse ugebrev samt så billeder fra ugen, og vi snakkede om næste uge, hvor vi skal arbejde videre med vores emne omkring Grønland.

 

Ha en god weekend. 

Mange hilsner fra alle os på det blå skolehold. 

<