<

Ugebrev - uge 47 - Grønt hold17-11-2020 - 13:22

Så kom vi endelig tilbage på de farvede skolehold!

Halløj derude ved skærmene 


Så er vi tilbage igen på det grønne skolehold, og vi tager fat i den struktur, som vi kender så godt.

Vi mangler dog stadig Pelle og Sif - og vi glæder os til, at de kommer tilbage igen! 


Mandag startede som altid med morgensang sammen i pyramiden, hvorefter vi havde morgenmotion. 

Tilbage i klassen var det tid til dagens hjælper - og vi genoptog vores emne om "Verden i forandring". 

Her havde vi fokus på dinousarerne - og vi så to afsnit af dokumentaren "Jagten på den sidste dinosaur", som findes på DR.dk. Det er spændende at følge med i, om der mon virkelig stadig findes en slags levende dinosaur et hemmeligt sted i Afrika. 

Over middag var det igen tid til motion - denne gang i gymnsatiksalen, hvor der bl.a. blev spillet bordtennis og ludo-curling. Derudover var der en "trækkekonkunrence", hvor vi skiftedes til at trække hinanden på rullebrætterne. Det var ret sjovt og lidt hårdt. 


Tirsdag var der planlagt en skoletur hjem til Mikkel, som bor ude på landet her i Vesthimmerlands kommune. Hjemme hos Mikkel regnede det, men heldigvis havde han et stort værksted hvor varmen tilfældigvis var tændt. Vi fandt borde og stole og lavede os en hyggekrog midt i værkstedet.
Ved bordet fik servering, spillede kort, sang sange og fik lidt frokost.
Naboens motorcykel holdte i værkstedet, den var sej og efter en sms kom han hurtigt over og startede den så eleverne kunne høre hvor sejt den lød. De fik endda lov at dreje på gashåndtaget! Nøj hvor den kan larme.
Vi spillede også en gang "søm". Mikkel kom med en stor træstub, nogle store 
søm og en hammer. Hver spiller fik sit eget søm i stubben og så gjaldt det ellers om på skift at få sit søm banket i først. 


Onsdag var botræning i grupperne, hvor der blev gjort rent, skiftet sengetøj, støvsuget osv. 


Torsdag var det igen skoletid. Efter morgensang gik vi i gymnastiksalen og lavede morgenmotion, da det var meget blæsende og vådt udenfor. Vi fik godt med sved på panden, da der skulle kastes med terning og laves forskellige fysiske aktiviteter ude ved seks forskellige stationer. Alle gav den gas, og det var ret sjovt.

I midtermodluet stod den igen på faglige opgaver, og over middag var der kor og anden undervisning. Ditte, Victor og Ida-Sofie arbejdede bl.a. med årstiderne.


Fredag kunne vi desværre ikke komme til svømning pga. corona. Vi havde derfor en skoledag hjemme på skolen, hvor vi også var fysisk aktive. Herefter stod den på ugebrev og afrunding af ugen. Vi fik desuden kigget på den kommende uge, hvor vi forhåbentlig har alle elever tilbage på Grønt skolehold.


Ha en rigtig god weekend. 

Mange hilsner fra os alle på det grønne skolehold

<