<

Ugebrev - Uge 47 - Rødt Hold16-11-2020 - 15:15

Tilbage til det normale :) 

Kære læsere. 

 

Så er vi efter halvanden uge med gruppeundervisning tilbage til farvede hold - og hold da op, hvor var det dejligt at se hinanden igen. Det har været savnet. Dog manglede vi Karla på holdet mandag. Hun har desværre brækket foden i weekenden, så hun holdte fri i dag. 

Mandag startede op med gåtur i solskinsvejr. Vi havde i dag Fabienne med. Fabienne er vores tyske volontør og hun vil gerne se, hvordan undervisningen foregår på Rødt Hold. Og hun skal være så velkommen :)

Efter formiddagspausen og dagens hjælper så vi en youtubevideo om det mad, som vi skulle lave i dag. Vi skulle lave noget rigtig lækkert.. Nemlig arme riddere.. Eller french toast som det også hedder. I videoen så vi, hvilke ingredienser vi skulle bruge og i hvilken rækkefølge, de skulle bruges. Over i gruppe 1's køkken startede vi derfor med at skære et franskbrød i skiver. Bagefter hjalp eleverne på skift med at slå æg ud ned i en skål og piske det sammen med mælk. Til slut blev der tilsat sukker og kanel og så skulle franskbrødsskiverne ned i æggemassen og hygge sig inden de kom på panden.. Mhmm det duftede godt i det køkken. 

Efter frokostpausen gik turen til udkigsstenen, hvor vi fik taget både gruppebillede og panoramabillede. Tilbage i klassen fik vi smagt på lækkerierne og vi var alle enige om, at det smagte rigtig godt. Der var også tid til en ordentlig omgang afslapning og massage.

 

Tirsdag var det altså regnvejr, da vi gik morgenrunden, men eleverne på det røde hold er seje, så vi sang bare en sang og gik videre. Da vi havde holdt pause, var det Magnus alias Kaptajn Snotfinger, der var dagens hjælper. Han havde helt styr på dagen i dag og vejret. Og heldigvis kunne alle kammeraterne også hjælpe til. Bagefter spillede vi billedlotteri med ansigter og følelser. Man kunne blive helt trist af at se på de triste ansigter, men heldiigvis også glad af at se på de glade. Vi nåede også at danse en par danse for fuld musik.

Efter frokost arbejdede vi videre med skovens dyr. Vi ved efterhånden ret meget om alle de vilde dyr i skoven, også med tegn til tale. Til sidst så vi en Lille Nørd, der også handlede om dyr.

 

Onsdag stod på botræning og caféer 

 

Torsdag var Karla tilbage i klassen. Det var rigtig dejligt at se hende igen. Vi gik direkte over i klassen efter morgensang. Det blæste og regnede nemlig helt vildt - og så meget viking er vi altså ikke på Rødt Hold :p I stedet havde vi en skøn sangtime, hvor Kent var med i undervisningen. Han spillede på guitar og eleverne fik lov til at vælge en sang på skift, som vi skulle synge. Der bl.a sunget 'Hodja fra Pjort', 'Se min kjole' og 'Der er så fuld af sjov inde i en skov'. Det var virkelig en dejlig måde at starte skoledagen ud på. Efter formiddagspausen var der dagens hjælper inden vi gik i gymnastiksalen. Her skulle eleverne kaste en stor rød ballon til hinanden. Det var rigtig sjovt. Bagefter lavede vi lidt forskellige yogaøvelser inden den stod på afslapning. Over middag var der kor og motion på programmet. 

 

Fredag var der ingen svømning pga Coronarestriktioner pt. Derfor var fredagen lidt anderledes end vanligt.

Der var morgensang kl.9 og morgenrunde. Efter formiddagspausen havde vi ugebrev, hvor vi hurtigt så billederne fra ugen der gik. Bagefter var der en livetransmission af en børneteaterkoncert, som vi kiggede på. Den hedder Carl og handler om den danske komponist Carl Nielsen. Det var sjovt og anderledes.

 

I næste uge begynder vi så småt at jule lidt på det Røde Hold :) 

Hav en dejlig weekend.

 

Nyheder <