<

Ugebrev - uge 13 - Gruppe 3 23-03-2020 - 14:36

Solskin, ture ud af huset og røde kinder og bålmad :-) Botræning og kreative aktiviteter :-)


Kære alle. 

Vi har (grundet de seneste meldinger fra øverste instans om, at man max må være 10 sammen i en forsamling) besluttet, at eleverne fremover bliver undervist i grupperne - istedet for samlet som i sidste uge. Dvs dette ugebrev er fra gruppe 3, hvor vi vil fortælle om ugens oplevelser for Ditte, Maria, Ida og Niels. 

 

Mandag startede ud med morgensang med DR's pigekor. Der blev sunget igennem i stuen til bl.a. 'Giv os lyset tilbage', som er en sang, som Limfjordsskolens kor ofte synger. Efter vi havde sunget morgensang og fået varmt overtøj på, gik vi ned på motorikbanen ved Limfjordssmuseet. Her var en masse sjove ting, som eleverne kunne prøve. Der blev kravlet, gynget, kørt på svævebane og slappet af i det dejlige solskinsvejr. Vi havde medbragt formiddagssnacks  + æblejuice, som vi fik på en bænk dernede. Efter vi havde været på banen en times tid gik vi ned til vandet, hvor vi prøvede at fange nogle fisk - desværre var vi ikke så heldige. Vi kom tilbage på skolen lige inden frokost, hvor Eva havde lavet lækre burgere til os. Mums det smagte godt. Efter frokost blev vi i gruppen, hvor Maria og Ida lavede perler med Majken mens Ditte hyggede ved siden af. Niels og Thomas gik i gymnastiksalen, hvor der blev bygget hule til den store guldmedalje.


Tirsdag statrede vi stille og roligt i gruppen. Nogle elever deltog sammen med Annemette i morgengymnastik- og sang på DR. imens pakkede Karen alt båludstyret sammen og Thomas handlede ind til det mad vi skulle lave over bål i Uhrehøje Plantage. Ved 9.30 tiden kørte vi afsted i to busser - 4 elever og 3 lærere til Uhrehøj Plantage. Her havde vi en rigtig skøn dag. Vi lavede bål og varm cacao og hyggede os rigtigt. Der var også mulighed for at komme op i det høje udkigstårn og fiske lidt i søen. Solen kom igennnem og det var skønt at være ude. Over bålet blev der til beredt dejlig mad - ris og kylling i "cola-sauce" - det kunne vi alle mægtig godt lide :-) Kl.14.30 var vi tilbage med en flok trætte, men tilpasse elever :-)


Onsdag blev der brugt godt tid og mange kræfter på botræning i gruppe 3. Det gode ved Corona krisen er, at de få elever der er i gruppen (4 stk) kan få ekstra meget hjælp og omsorg. Der blev endvidere tid til lange cykelture i det gode vejr. Dagen sluttede vi af med spil og påskeklip.

 

Torsdag startede stille og roligt ud i gruppen med morgensang kl. 9.05 med DR's Pigekor. Vi tog os herefter en morgengåtur i det skønne forårsvejr. Efter formiddagspausen var vi i kunstlokalet, hvor vi lavede regnbuer med sloganet "Det blir' godt igen", som vi vil hænge op i vores vinduer på værelserne - ligesom vi har set en masse andre også gør, så vi kan støtte hinanden i disse Corona tider. Ditte var ude og cykle hele formiddagen på sofacyklen. Efter frokost byttede vi, så Ditte lavede sin regnbue, og Maria og Niels var ude og cykle. Ida var med i klasselokalet hele dagen, hvor hun arbejde med sin regnbue og sin computer.

 

Fredag stod den igen på fælles morgensang og efterfølgende gåtur ud i det gode vejr. Ida og Ditte fik gået en længere tur, mens Maria og Niels fik udforsket udearealet omkring Løgstør skole. Vi endte over i kunstlokalet, hvor eleverne hyggede med hjemmelavede kanelsnegle, som Eva havde været så sød at lave om morgenen. Efter kanelspisning og hygge lavede eleverne små kreative opgaver. Vi fik også læst ugens ugebrev. 


Vi her fra gruppe 3 ønsker alle en rigtig god weekend :) 

Nyheder <