<

Ugebrev - Kunst og Samfundslinjen - uge 1113-03-2020 - 11:00

Så er vi tilbage på linjen i den faste rytme på Kunst og Samfundslinjen :-)

Halløj allesammen :-)


Så er vi tilbage på linjerne igen efter en rigtig god emneuge i sidste uge - og det var rigtig fint at være i skole med bogrupperne, men det er nu også dejligt at være tilbage på linjen igen. 

Mandag startede vi op med nyhederne, og der var jo meget fokus på corona-virus. Vi var dog lidt mættede af at høre om det, så vi valgte at gå i dybden med nogle andre nyheder. 

Om formiddagen så vi vores næsten færdigredigerede elevvideo, som Marius har haft rigtig travlt med at klippe sammen i den sidste uge. Det bliver en rigtig fin video, som vi glæder os til at vise de andre på skolen. 

Derudover blev der arbejdet videre med grafikprogrammet Canva, hvor der bl.a. blev lavet videoer, plakater og invitationer.

Over middag var det tid til motion i forårsvejret. 


Tirsdag startede vi med læsning, hvorefter dagen blev lidt anderledes. Vi fik nemlig besøg af Borgmesteren her i Vesthimmerlands Kommune. Han kom og overrakte det grønne flag til Limfjordsskolen, efter vi i dette skoleår har arbejdet meget med emnerne Affald og genbrug. 

Der blev skålet i grøn saftevand - og Miljørådet fortalte om skolens tiltag og viste billeder. Herefter blev flaget sat op i flagstangen, som et symbol på, at vi nu er blevet klogere på, hvordan vi passer på vores jord. 

Den flotte fællesskabsbænk blev også indviet, da Ole netop var blevet færdig med at samle den :-)

Over middag var der igen gåtur på skemaet, hvorefter vi arbejdede videre med vores glasdråber i klassen. Dråberne bliver så flotte, når de kommer op og hænge i skolen. 

Onsdag startede Freya i praktik på biblioteket her i Løgstør. Hun skulle bl.a. sortere DVD'er efter alfabetisk orden, og de små grå kom derfor godt på arbejde! 

Torsdag blev en lidt anderledes skoledag. Vi startede til morgensamling med at orientere eleverne om den aktuelle situation mht. coronavirus. Herefter gik vi på linjen, hvor eleverne slappede af med forskellige kreative aktiviteter. De fleste havde lyst til at tegne og male i mens vi lyttede til afslapningsmusik. Freya fik syet sit indkøbsnet færdig sammen med Steffie :-)

Over middag var der kor i pyramiden.

Fredag var svømning aflyst - i stedet gik vi en dejlig tur i solskinsvejret. I klassen fik vi styr på ugebrevet og arbejdede med individuelle ting. 

Ha en rigtig god weekend. 

Mange hilsner fra os alle på Kunst og Samfundslinjen

Nyheder <