<

Ugebrev - Kunst og Samfundslinjen - uge 607-02-2020 - 10:40

Svømmestævne - Med skolen i biografen - Besøg GAIA Museum.

Halløj alle jer læsere

I denne uge har en del af eleverne på linjen deltaget i det årlige svømmestævne i Aars. Oliver, David H, David W. og Emilie deltog, og de gav den hele armen. Der blev dystet mod mange andre specialskoler i Nordjylland, og der blev hilst på både tidligere skolekammerater og lærere. Se mere herom i det seperate ugebrev.

Freya og Marius havde en rolig skoledag på Limfjordsskolen, hvor den bl.a. stod på filmhygge mm.

Mandag indledte vi dog ugen med en fast struktur på linjen. Der blev snakket nyheder og weekendoplevelser efter morgensang. Efter formiddagspausen gik kameraholdet igen i gang - og denne uge skulle der optages videoklip på de forskellige linjer. Derudover fik vi set de klip, som er blevet optaget i løbet af sidste uge til vores fælles elevproducerede video om livet på Limfjordsskolen. 

Over middag stod den på motion ude i den friske luft, hvorefter det blev hygget og arbejdet med forskellige ting i klassen. Vi brugte desuden tid på at få forberedt os til svømmestævnet, så der var styr på det tirsdag morgen. 

Onsdag var der bo-træningsdag - og nogle elever var Med skolen I Biografen og se filmen Hacker. Den var rigtig spændende. Andre elever var i biografen torsdag og se Ternet Ninja.

Torsdag skulle Kunst- og samfundslinjen til Randers, hvor vi skulle besøge GAIA - Outsider Museum. Vi havde også inviteret Lena og Steffen med. Først skulle vi se udstillingen og høre om de forskellige kunstnere, der udstiller på museet. Bagefter blev vi vist rundt på GAIAs værksteder, hvor omkring 100 udviklingshæmmede er beskæftiget i hverdagene. Vi snakkede med nogle af dem, der arbejdede på GAIA. De arbejder med forskellige serviceopgaver, træ- og malerværksted, design, rammeværksted og IT. Det var meget spændende. Til frokost spise vi i GAIA`s buffet. Da vi havde spist, skulle vi selv være lidt kreative. På GAIA tilbyder de STU for unge kunstinteresserede og beskæftigelse for de der har afsluttet deres STU. Nu skulle vi deltage i en lille workshop, hvor eleverne skulle lave gipsbilleder. Alle gik til opgaven med godt humør, det var helt rart at få lov til at være lidt kreativ, og værkerne måtte vi tage med hjem.

Fredag var der svømning og motion om morgenen, herefter morgensamling, hvor to nye ansigter blev præsenteret. Thue, som er nyansat pædagog i Gr.2 og Andreas som er pædagogstuderende og tilknyttet Gr.4 de næste 7 uger. Vi håber, de bliver glade for at være her på Limfjordsskolen.

Efter morgensamling var vi i skole, hvor vi snakkede om ugen der er gået og den kommende uge.

I næste uge har vi "Uge Sex" på skolen. Eleverne har fået et særligt skema, hvor de i skolen skal arbejde med emner omkring Kroppen, følelser og seksualitet. Sus som er skolens seksualvejleder, har også undervisning med alle elever i løbet af ugen. Undervisningen er tilpasset, de enkelte elever med det kendskab, vi har til dem.

Ha en rigtig god weekend alle sammen. 

Mange hilsner fra elever og lærere på Kunst og Samfundslinjen

Nyheder <