<

Ugebrev - uge 36 - Blåt hold06-09-2019 - 09:30

En dejlig uge med fjordens dag...

Kære alle,

 

Blå hold brugte mandag på at forberede Fjordens dag. Vi så en kort film om Limfjordsmuseet og efterfølgende snakkede vi om de dyr, som lever i Limfjorden. Vi fandt bl.a. ud af, at søstjerner har 5 øjne. Vi nåede også forskellige individuelle aktiviteter inden frokost, bl.a. gymnastiksal og ultranyt.

Over middag stod den på forskellige værksteder. Eleverne er fordelt således:

Kreaværksted: Victor

Musikværksted: Carl Emil 

Læseværksted: Anna, Sif, Ida. Her blev der kigget på de biblioteksbøger, som holdet lånte i sidste uge. Værkstedet blev afsluttet med fælles højtlæsning. 

Friluftværksted: Karla og Fredrik

Det er planen, at Ida Sofie skal til fys mandag over middag.

 

Tirsdag var der Fjordens Dag. Der er lavet et seperat ugebrev fra denne dag, hvor der også vil være billeder.

 

Onsdag var der botræning og forskellige caféer over middag. 

 

Torsdag var der morgengåtur, hvor holdet endte over i klassen. Efter pausen lavede eleverne en kahoot med spørgsmål relateret til Fjordens Dag. Ida og Carl Emil kom på en flot førsteplads skarpt efterfulgt af Anna. Sif tog en flot tredjeplads med Karla og Fredrik lige i hælene på hende. Det var en rigtig sjov måde at efterbehandle dagen på. Vi sluttede timen af med gymnastiksal og faglige opgaver i klassen. Over middag var der kor eller motion. Koret (Anna, Sif og Karla) er så småt begyndt at øve sig til jubilæumskoncerten, som vil være onsdag d. 25 september kl 19.00 nede i Løgstør Kirke

Vi havde i dag første gang Stephanie med. Hun er en af skolens nye volontører og kommer fra Østrig. Hun vil i den kommende tid være tilknyttet blåt hold. Vi glæder os meget til at lære Stephanie bedre at kende :) 

 

Fredag stod på svømning i Rønbjerg. I ugebrevstimen læste vi ugebrev og så billeder fra ugen. 

 

I ønskes alle en rigtig dejlig weekend. 

 

Mange kram blåt hold 

 

 

<