<

Månedsbrev - Gruppe 1 - April - Bodel03-05-2019 - 12:00

April i gruppe 1

Så gik april måned også!

 

Midt i april var der jo som bekendt en lang påskeferie.

Inden påskeferien for alvor gik i gang, var der besøg af påskeharen som havde gemt sine chokoladeæg rundt omkring på Limfjordsskolen. Det var til stor fornøjelse for eleverne. 

Dagen inden påskeferien holdt gruppen påskefrokost med lækker mad og hygge.  

 

I en af weekenderne var det ene weekendhold på forsvars- og garnisonsmuseet i Aalborg, hvor man blandt andet kunne se og nogle gange røre ved skydevåben, køretøjer, kanoner, jægerfly, politimotorcykler.


Tirsdag d. 30. april var det gruppe 2s tur til at lave et arrangement. De havde valgt der skulle være wellness aften i elevrummet. Her kunne man få lagt neglelak, få fodbad, få ansigtsmaske på og andet. Et rigtig godt arrangement og en rigtig hyggelig aften!

 Denne uge, hvor vi er gået over i maj måned, har vi brugt på at forberede til studieturen. Blandt andet ved at pakke tasker. 

Derudover har der hele måneden igennem været de vanlige aktiviteter: Gymnastik, fodbold, badeland i Rønbjerg og yoga. 

 

HUSK: Sidste frist for tilmeldingen til forældreaftenen d. 29 maj, er d. 16 maj. 

 

Mange hilsner Gruppe 1. 

Nyheder <