<

Ugebrev - Uge 21 - Gruppe 125-05-2018 - 10:50

Vi har arbejdet med Island, pakket til turen og nydt det gode vejr med pølser på grillen!

Kære familie, venner og bekendte 

 

Mandag:

Eleverne kom glade tilbage fra pinseferie. Vi vil gerne på alles vegne sige tusind tak for en rigtig hygge forældredag.

Vi håber ikke der indtraf skader efter hockey turneringen.

 

Tirsdag:

Tirsdag fortsatte vi vores papmache maleri af Island. Målet var at blive færdige i dag, så vi kunne tage på tur dagen efter, da der vejret skulle blive helt fantastisk. Vores papmache blev malet færdig, hvor vi nu bade har et vandfald, en gejser og en aktiv vulkan - vi skal faktisk se alle de førnævnte ting på vores tur til Island, dog håber vi ikke vulkanen er aktiv :) Over middag var vi ude og træne vores færdigheder på cykel. Nogle er rigtig gode, imens andre stadig øver sig, men fælles for alle er, at alle har rykket sig meget ift skoleårets start. Det er så godt gået af drengene, og det er super fedt for alle at mærke udviklingen. Vores tur gik ned til havnen i Løgstør, hvor vi igen havde pakket badebukser og fik en lille dukkert i det afkølende vand i det varme, varme vejr

 

Onsdag:

Onsdag skulle vi på tur, nu vi havde været så gode at gøre vores arbejde færdigt dagen forinden. Turen gik til Aalborg ud til Lærer-Thomas' kolonihavehus i Østerådalen. Inden vi tog derud, tog vi hjem forbi og hentede hans hund også. Derefter kørte vi i Netto, hvor vi handlede ind til den helt store barbecue-grill dag - der var flere forskellige pølser på grillen, vi lavede hakkebøffer til alle og vi købte Nettos den bedste kartoffelsalat. Martin hjalp til med at forme bøfferne, og han og Thomas var grillmasters, imens Døng og Eleni lavede juice drinks til os alle sammen. Vejret var i den grad med os, og det var en super hyggelig dag, hvor vi også fik spillet vikingespil, gået en tur på 3 km lang tur, jammet guitar og Gustav var super god til at lufte hunden.

 

Torsdag:

Torsdag var der bo-træning, hvor vi bl.a. skulle pakke til studieturen! Vi er nødt til både at pakke vinter- og sommertøj, da vejret pt er meget omskifteligt på Island.

 

Fredag:

Fredag stod, traditionen tro, på svømmeundervisning, hvor vi stadig er i gang med at tage svømmemærker (tælle baner). Vi sluttede dagen af med rundstykker i gruppen, efterfulgt af morgensang i pyramiden og til slut ugebrev ovre i skolen samt et YouTube afsnit med ”Dude Perfect” og en snak om næste uges studietur til Island.

 

Vi er så spændte på næste uge, hvor turen går til Island! :D


weekenden kommer til at gå med at få styr på de sidste ting inden afrejse

 

God weekend ønsker personale og eleverne fra gruppe 1.

Nyheder <