<

Ugebrev - uge 19 - Gruppe 108-05-2018 - 14:55

Sol, varme og højt humør...

Kære alle..


Friluftslinjen har vi rigtig været ud og opleve i den her uge. Mandag havde vi en aftale med skoletjenesten i Randers Regnskov - temaet var regnskovens dyr. Vi så og rørte mangle forskellige slags specielle dyr - det var lige fra hvæsekakelakker til slanger. Derudover så vi bl.a. en skorpion og en fugleedderkop. På linjen er der masser af modige elever, som gerne ville hold og røre dyrene. Efter skoletjenesten var vi rundt i kuplerne - og hold op hvor var det varmt, når temperaturen udenfor også var ret høj...

Tirsdag havde vi en fiskeaftale med Jacob, som er pædagog i gruppe 3. Han fisker rigtig meget i sin fritid, og han havde derfor tilbudt os at tage med. Vi kørte til Tvebjerg sø i Aars, hvor alle mand fik en fiskestang. Vejret var igen super godt, og vi havde en rigtig hyggelig formiddag, hvor der blev fanget skaller og enkelte aborer. Fiskene kom dog ud i vandet igen, da de ikke var særlig store. Efter fisketuren kørte vi hjem til Lisbeth, hvor vi hyggede med madpakker og afslapning i solen.


Mvh. alle i gruppe 1

<