<

Ugebrev - Uge 15 - Gruppe 213-04-2018 - 11:00

"Alle her" - weekend!

Ugen har stået på et væld af aktiviteter. Denne weekend var en "Alle her - weekend", så de fleste af eleverne har været på skolen. Fredag blev der hygget med lækker mad og X-factor finalen. Lørdag formiddag tog hele gruppen mod Ebeltoft og Ree park. Det var en rigtig dejlig dag, hvor der udover at gå rundt og se dyrene også var tid til en safaritur. Søndag var det tid til afslapning og hygge ovenpå en begivenhedsrig dag om lørdagen. 

 

Mandag var det igen tid til FDF. Aktiviteterne denne gang bestod i at binde råbåndsknob og snitte pinde. Tirsdag dag var et par af drengene og en af pigerne sammen med nogle af eleverne fra de andre grupper til indendørs fodboldstævne i Arden. Limfjordsskolens hold vandt en kamp og fik en flot 8. plads. Alle var meget glade, da de kom tilbage. Om aftenen hyggede vi med "Rød milkshake" i stuen. 


Onsdag var det kun nogle enkelte som var ude at bade i Rønbjerg. De fleste af eleverne var nemlig nede i kirken og synge forårskoncert. Her optrådte forskellige kor. Limfjordsskolens kor optrådte med to sange "Flyv lille fugl" af Rasmus Seebach og "Det lille lys jeg har". De klarede det alle fantastisk! Flere af eleverne som ikke er med i koret var med nede og se koncerten. Om aftenen var der Onsdagsmøde.


Torsdag var der igen gymnastik og fodbold. Denne gang til gymnastik var der gang i "faldskærmen" og der blev leget lege blandt andet en hvor nogle skulle være hajer og andre livreddere. Alle synes det var vældig morsomt. 


Sæt gerne kryds i kalenderen d. 9/5-18. Her holder vi forældredag. Invitationen kommer med jeres unge mennesker hjem, næste gang de har hjemmeweekend.


Søndag er det Maria og Kirsten som tager imod på skolen


Rigtig god weekend


Mange hilsner gruppe 2. 

Nyheder <