<

Ugebrev - uge 6 - gruppe 409-02-2018 - 10:32

Ugens højdepunkt - Svømmestævnet!

Kære familie, venner og bekendte..

Så gik endnu en god uge her på Limfjordsskolen.

Skodelen:

Mandag havde vi linjedag:

På kost og motionslinjen stod der Indonesion og indonesisk mad på programmet. Det var en smule svært at forestille sig, hvor varmt det kan være i Indonesion, når der var SÅ koldt i Løgstør, da vi gik ned for at handle ind til ristaffel og bananpandekager. Vi fik lavet et festfyrværkeri af farvede skåle med tilbehør, der kunne puttes over risene og kyllingen i karrysaucen. Også bananpangekagerne blev rigtig gode. Selv om de spises til morgenmad i Indonesien, spiste vi dem til dessert. Sikke en rejse det blev.


Friluftslinjen arbejdede videre med vores solsystem. Planterne blev stort set færdige, og flere valgte at male videre. Denne gang blev det til flotte malerier - nogle med masser af hjerter, andre med billeder af dyr. Februar er jo kærlighedens måned med Valentins dag i den kommende uge - så der blev bl.a. lavet flotte malerier som kærestegaver. Derudover blev det til en dejlig lang gåtur ned til kanalen, hvor der var is på vandet.

Musiklinjen har mandag arbejdet vbidere med idolemnet, hvor vi fortsatte arbejdet med vores persolige farvoritlister. Det er sjovt at se hvilke forskellige ting som vi hver især godt kan li'. Vi har også begyndt sammenspil, hvor vi blev opdelt i to hold. Det ene hold øvede sang og tekst, og det andet hold øvede rytmen til sangen. Vi mødtes og spillede sammen, og det lød bare helt super godt. Dagen sluttede med afslapningsøvelser.


Tirsdag var der det årlige svømmestævne i Aars, som Vestermarksskolen arrangerer. I kan læse og se meget mere herom i ugebrevet med titlen Svømmestvævne 2018.

Onsdag havde vi Karen, og vi var til kor. Efter pausen så vi en film om de nordiske guder. Filmen hed Guldhornene. Over middag var nogle til fysioterapeut, og en var med i gruppe 3. 

Torsdag var alt det faste personale til pædagogisk arrangement i Aalborg. Alle eleverne havde derfor en stille og rolig botræningsdag hjemme på skolen.

Fredag var der endnu engang et alternativ til svømmeundervisningen, da de fortsat er i gang med at fikse svømmehallen. Der blev derfor motioneret på forskelligt vis ude i den kolde friske luft og i gymnastiksalen. Herefter blev der badet, og vi fik afrundet ugen og forberedt os på den kommende, hvor hele skolen skal arbejde med seksualundervisning.

Bodelen:


Sidste weekend bød på masser af hygge og afslapning:-) Fredag var vi en tur i Aalborg, der blev købt lidt forskelligt ind til værelserne, nyt tøj blev det også til. Aftensmaden lavede Jensens Bøfhus til os.

Lørdag havde Hannas forældre inviteret til pizzafest så der tog vi hjem og fejrede Hannas fødselsdag sammen med dem.

Søndag var der afslapning og filmhygge.

Mandag startede Michelle og hun blev starks taget med til en omgang dans i gymnastiksalen.

Tirsdag var alle trætte efter et godt svømmestævne, men der skal jo laves mad. Så Mille og Annika havde gang i de helt store gryder for at lave kødsovs.

Onsdag var der Harry Potter aften endnu engang. Nu har vi set alle de film der er med dansk tale og de kan helt klart anbefales:-)

Torsdag var alle pædagoger og lærere på kursus i Aalborg så der var botræning sammen med Melanie. Det gik super godt så der nu er rent og pænt på alle værelser.

På søndag er det Michelle og Mette der er i gruppen fra kl 17:30


Ha en dejlig weekend.

Mange hilsner fra elever og personale i gruppe 4

<