<

Ugebrev - Uge 2 - Gruppe 312-01-2018 - 10:30

Så kom vi godt i gang efter ferien med fælles emneuge.

 

Kære familie, venner bekendte.


Først og fremmest godt nytår til jer alle - her er vi kommet godt i gang med 2018 efter en dejlig juleferie.


Skoledel:

I denne uge har vi mandag, tirsdag og onsdag haft fælles emneuge, hvor overskriften har været "God stil online". Der er derfor blevet arbejdet på tværs af grupperne og linjerne, og eleverne har været inddelt i fire forskellige hold, som hver især har arbejdet med emnet på forskellig vis. Der er bl.a. blevet arbejdet med temaerne "Elektronik og adfærd" og "Kommunikation på nettet". Derudover har vi arbejdet med cases og lavet små rollespil, som blev fremvist fredag til morgensang. En anderledes uge med et spændende og relevant indhold.


Musiklinjen mødtes mandag over middag til en aktiv omgang ”musik og bevægelse”.  Nu havde vi siddet ned til det meste af dagen til ”God stil online”, så vi trængte til at bevæge os. Vi lærte bl.a. en ”rap-battle” hvor pigerne skulle synge mod drengene og omvendt… ”Vi’ de seje piger, hør’ nu hva vi siger…” Og ”Vi de seje drenge, hør hvor vi kan synge…”. Det var sjovt sådan at ”spille op til hinanden”. Tirsdag var vi meget trætte efter en koncentreret formiddag med God stil online, så der sang og dansede vi nogle sange fra mappen og lavede afspænding resten af tiden.

 

Kunstlinjen forsatte mandag og tirsdag over middag med at male videre på vores bænke. Den ene bænk er stort set færdig og bliver rigtig flot, synes vi :-)

På linjen har vi fået en "ny" elev, som skal arbejde sammen med os. Det er Steffen fra projektværkstedet, som er meget dygtig og kreativ. Vi ønsker ham velkommen og håber han kan hygge sig sammen med de unge mennesker :-)

 

Onsdag over middag havde vi to værksteder i gruppe 3 - et læseværksted hvor der blev læst og løst opgaver og et motionshold, hvor der blev svedt og ”banket bøf”.

 

Torsdag var det drengenes tur til at have boundervisning, og der blev skiftet sengetøj og vi var til morgensang. Hefeter var det tid til at gøre klar til ridn  ing. Det er blevet gruppe 3´s tur til at komme til ridning på Vilsted Søgård. Af forskellige grunde var det kun to af drengene, der kom afsted. Men de havde en rigtig god ridetur, og der blev tid til at strigle hestene bagefter. Efter frokostpausen fik vi overblik over, hvem der skulle have handlet ind, og vi gik ned i byen. 

 

Fredag fortsatte træningen til svømmestævnet, da der var svømmeundervisning i Rønbjerg.  Til Morgensang blev der vist forskellige filmklip, billeder og plakater - alt sammen noget der blev lavet i ugens første 3 dage i emnet God Stil Online.

I ugebrevstimen fik vi set billeder og læst ugebrev og snakket om næste uge. Her står det atter på 2 linjedage og 1 gruppedag. Tirsdag på linjedagen skal hele skolen i biografen i Nordkraft. Vi skal se filmen "På toppen af verden". Det vil vi glæde os til.

 

Rigtig god weekend til alle.


Bodel:  

Torsdag: Fik eleverne lov til at bestemme, hvad de gerne ville have til aften. De valgte derfor, at de gerne ville have Pizza fra det lokale pizzaria, mens andre valgte pomfritter og burgers. Der blev efterfølgende slappet af foran fjernsynet. 

Fredag: Mange elever blev sendt hjem på weekend, mens nogle få blev tilbage. De elever der blev tilbage, slog sig sammen med de andre grupper, hvor der blev hygget med god mad og afslapning.

Lørdag: Blev derr ordnet hår og make up og snakket på tværs af grupperne. Om aftenen var der tid til at sætte en god film på fjernsynet. 

Søndag: Om søndagen var der mange elever, der var morgenfriske, og mange spiste derfor morgenmad sammen i fællesstuen. Efterfølgende var der mange, der gik ud i det skønne vintervejr, for at få noget frisk luft og motion. Om aftenen kom alle de andre elever retur fra weekenden. Nogle elever kom først tilbage fra juleferien om søndagen, og fremviste derfor stolte sine julegaver. 

Mandag: Afholdte bo-delen mandagsmøde. hvor vi snakkede om, hvilke nye pligter eleverne kunne tænke sig. Desuden snakkede vi om, hvad der er god skik, når eleverne går ned i byen for at kigge på butikker. 

Tirsdag: Var der aftenskole, hvor eleverne hver især var tilmeldt forskellige hold. 

Onsdag: Var der tilbud om svømning for de, der havde lyst til at komme ud og røre sig. 

Torsdag: Var der bo-træning, hvor mange elever fik rengjort deres værelser. Efterfølgende var der tid til at gå ned i byen for at få ordnet indkøb og diverse. Om aftenen var der tilbud om hockey og dans i gymnastiksalen. 

Fredag: Så er det tid til at sende pigerne hjem, mens drengene bliver tilbage og holder weekend. I aften skal vi lave spagetti med kødsovs, mens vi helt sikkert finder noget hyggeligt i fjernsynet. 

På søndag står Karen og Søren klar til at modtage pigerne, der kommer retur fra weekend. 

God weekend fra gr. 3

Nyheder <