<

Ugebrev - uge 2 - gruppe 410-01-2018 - 20:48

Så er vi godt i gang efter ferien - der arbejdes bl.a. med emnet "God stil online"

Kære familie, venner og bekendte

Først og fremmest godt nytår til jer alle - her er vi kommet godt i gang med 2018 efter en dejlig juleferie.

Skoledel:

I denne uge har vi mandag, tirsdag og onsdag haft fælles emneuge, hvor overskriften har været "God stil online". Der er derfor blevet arbejdet på tværs af grupperne og linjerne, og eleverne har været inddelt i fire forskellige hold, som hver især har arbejdet med emnet på forskellig vis. Der er bl.a. blevet arbejdet med temaerne "Elektronik og adfærd" og "Kommunikation på nettet". Derudover har vi arbejdet med cases og lavet små rollespil, som blev fremvist fredag til morgensang. En anderledes uge med et spændende og relevant indhold.

 

Musiklinjen mødtes mandag over middag til en aktiv omgang ”musik og bevægelse”.  Nu havde vi siddet ned til det meste af dagen til ”God stil online”, så vi trængte til at bevæge os. Vi lærte bl.a. en ”rap-battle” hvor pigerne skulle synge mod drengene og omvendt… ”Vi’ de seje piger, hør’ nu hva vi siger…” Og ”Vi de seje drenge, hør hvor vi kan synge…”. Det var sjovt sådan at ”spille op til hinanden”. Tirsdag var vi meget trætte efter en koncentreret formiddag med God stil online, så der sang/dansede vi nogle sange fra mappen og lavede afspænding resten af tiden.


Torsdag var der botræning for gruppe 4

Fredag var det atter tid til svømmeundervisning, hvor vi nu træner mere målrettet i forhold til svømmestævnet i Aars d. 6. februar. Tilbage på skolen fik vi afsluttet forløbet omkring God stil online. Vi så bl.a. de film og andet, som er blevet produceret på de enkelte hold i løbet af emneugen. 

I den kommende uge skal hele skolen bl.a. med Skolen i biografen om tirsdagen, hvor vi skal se filmen På toppen af verden i Biffen i Aalborg. Det bliver en heldagstur med madpakker ovs. - så det skal nok blive en rigtig god tur.


Bodel

Det er dejligt, at alle er tilbage både elever og personale, og vi kan tage hul på vores "nye" hverdag.

Vi har struktureret ugen, så vi har samlinger, hvor vi kun er gruppe 4. Nu vi ikke skal gå op på skolen, giver det mulighed for, at alle kan spise morgenmad sammen. Vi har aftalt, at alle mødes i gruppen kl 8.00. Jesper vil komme op i gruppen de dage, han har mulighed for det og drikke en kop kaffe kl. 8.00 sammen med pigerne.

I næste uge får vi lavet en stue, oppe ovenpå overfor vores køkken alrum, hvor gruppe 4 kan se tv, spille og hygge sammen uforstyrret.


Mandag:

Holdt vi vores mandagsmøde, vi talte bla. om det at være veninder. Hvordan er man det? hvad betyder det, og hvad er vigtigt at tænke over. Vi talte også om kost og motion, og alle havde et ønske om at komme ud og gå nogle ture. Vi var også over på skolen og finde alles fjernsyn, så de kunne komme på værelset.

Tirsdag, onsdag og torsdag:

Har vi brugt tid på at finde lidt flere personlige ting frem til værelserne og komme mere på plads. Torsdag lavede vi selvfølgelig botræning og pakkede vores weekendtasker. Motionscyklen er fundet frem af flytterodet, så der er sat nye mål og lavet cykel skemaer.

Ha en rigtig dejlig weekend. 

Mange hilsner fra elever og personale i gruppe 4

Nyheder <