<

Ugebrev - uge 48 - gruppe 201-12-2017 - 10:22

Ugen hvor vi skulle tage afsked med Klaus . . . Vi siger tak for hans store indsats på Limfjordsskolen og ønsker ham god vind på sit nye job i Hjørring . . !!

Kære forældre.

BODEL: 

Lørdag var store julehyggedag i gruppe 2. Dagen startede ud med at bage pebernødder og vaniljekranse. Om eftermiddagen var det tid til en tur til julemarkedet i Aalborg. Her blev prøvet karusel, pariserhjul samt købt lidt glögg. Alle eleverne synes det var utroligt hyggeligt og stemningen var i top! Da det blev aftensmadstid gik vi på Dalle valle. Søndagen stod på ren hygge og afslapning med æbleskiver og saftevand, hvilket var tiltrængt.

Mandag blev der lavet lidf af hvert, alt efter hvad eleverne havde lyst til. Nogle fik det obligatoriske fodbad, mens andre hyggede med musik og kammerater på værelserne, der blev også tid til et slag UNO eller to. Ugen har derudover som vanligt stået på aftenskole, frivillig svømning i Rønbjerg samt Onsdagsmøde. Efter Onsdagsmødet skulle der laves juledekorationer samt adventsstage. De blev utroligt flotte og vi er nu klar til december. 

Torsdag skete der lidt af hvert. Kl. 16 drog musiklinjen afsted mod Aalborg, de var så heldige at skulle i teatret og se familiemusicalen "Rockulven". Et par andre elever fra gruppen tog til Aalborg sammen med elever fra gruppe 1 og 3 for at besøge "Klub Grif". De elever som var afsted er dem som tidligere er kommet i klubben før de flyttede til Limfjordsskolen, det var et glædeligt gensyn med gamle venner. Tilfældigvis var Rasmus, som er tidligere lærer på Limfjordsskolen, også i "Klub Grif" for at spille med sit band, så her var gensynsglæden også stor. De resterende elever hyggede hjemme på skolen med UNO og julesange. 


SKOLE:

Mandag og tirsdag Linjedage:

Kunst og håndværk.

På Kunst og håndværk arbejder eleverne videre med at male brædder til de bænke, vi er ved at fremstille. Eleverne arbejder med knytning og fremstiller armbånd og nøgleringe, det er et stort hit. Rikke, som er støtte i klassen, lærte os at folde æsker af papir. Vi havde også travlt med at lave en lille afskedsgave til Klaus. Tirsdag over middag arbejdede eleverne med faglige opgaver. Vi sluttede dagen med Dig, Mig og Fællesskabet.


Kost og motionslinjen 
startede med at gå i rast trav til Fakta for at handle til dagens mad; drageblod (juice med gulerod, rødbede, æbler, appelsin og citron), grønkålschips, og fuldkornspandekager med kålfyld og kylling). Det gik hurtigt. Eleverne er blevet hurtige til at træffe alle de forskellige beslutninger, der er i en handlesituation. Det gik også rigtig godt med at lave maden. Der er fuld gang i køkkenet. Nå r vi står og laver maden får vi tit besøg af nogle, der blot kommer for at dufte og se, hvad vi laver.Vi spiste maden i pyramiden, og den var meget lækker og mættende. Efter pausen skulle vi selvfølgelig ryde helt op og vaske op. Derefter gik nogle elever med Jesper i gymnastiksalen for at spille hocky, mens resten blev i klassen og spillede spil om sunde og usende madvarer.


 

Musiklinjen har gjort emnet omkring musicalen Rockulven færdigt, og nu er vi SÅ klar til at se forestillingen torsdag aften. Uhhhh (ulvehyl)…hvor vi glæder os! Derudover har vi begge dage haft øvning til julekoncerten d.7/12 på programmet. Musiklinjens elever skal fremføre en julesang med trommer, sang og bjælder til koncerten, så der skal øves meget. Det bliver spændende og vi glæder os!


 

Friluftlinjen havde en stille og rolig mandag. Vi startede med at samle affald på morgengåturen, og om formiddagen tog vi på biblioteket for at låne en masse natur - og dyrebøger. Over middag blev der handlet ind til tirsdagens tur og arbejdet med opgaver i klassen.

 

Tirsdag tog vi på tur til Store Økssø i Rold skov. Her gik vi en dejlig frisk tur rundt om søen og nød naturen. Herefter var det tid til smør-selv frokost i skoven. Efter an masse frisk luft kørte vi retur til Limfjordsskolen.  

 




Onsdag: En helt almindelig undervisningsdag på Gruppeholdene.

Her hørte vi Ultra-Nyt og snakkede om nyhederne - bagefter blev der arbejdet med danskfaglige opgaver og DIG, MIG OG FÆLLESSKABET.

Over middag blev der tid til at klippe lidt julehjerter og pynt til klassen . . dertil årets første julemusik . .råhygge :-)

Torsdag var det afskedens time for Klaus!! Eleverne underholdt med korsang, og overrakte ham hjemmeproducerede breve og gaver. Herefter gav Klaus PIZZA og sodavand til alle elever . . .så det blev en rigtig fed fest . . .trods alt!!

Fredag den 1.dec. var der julestemning i luften. Alle medlemmer af koret var i kirken og øve hele formiddagen, for nu nærmer julekoncerten sig :-) Øvrige elever var til svømning og ridefys.


Søndag er det Jytte og Kirsten som tager i mod på skolen.


Vi ønsker jer alle en skøn og hyggelig december weekend :-)

Mvh. Gruppe 2

Nyheder <