<

Ugebrev - Uge 40 - Gruppe 206-10-2017 - 10:24

Cykeltræning og cyklistprøve i rusk og regn . . . og en tur til AAB!!

Kære Forældre.

SKOLE

I mandags arbejdede alle elever med trafiklære, hvor vi forberedte os på cyklistprøven onsdag. Rådet for SIKKER TRAFIK, har lavet et fint materiale, som vi tog udgangspunkt i. Da solen kom frem skyndte vi os ud, hvor eleverne trænede cykling. De skal lære at huske at give tegn i trafikken, når de cykler. Og for mange elever handler det også om at blive motorisk sikre på cyklen.

Over middag var eleverne fordelt på værksteder, I kan se billerder fra nogle af dem :-)


Tirsdag var en lidt anderledes dag for eleverne i Gr.2. En stor flok skulle på tur til Aalborg, hvor de var inviteret på besøg hos AAB. Emilie og Kasper var inviteret til Dronninglund, hvor de skulle besøge deres gamle skole.

De øvrige elever (5 piger) var tilbage i skolen, hvor vi bagte æbletærter, bl.a. til Astrids elevkonference. Pigerne var flittige og hyggede sig vældi meget sammen. Over middag havde pigerne trafiklære i klassen.

Gruppen som skulle til Aalborg, havde en aftale med AaB. Kl. 10.30 hvor Kristian fra AaBs adminstration tog imod os. Vi blev først vist rundt i klubhuset og kantinen, hvor AaB spillerne spiser morgenmad og frokost. Derefter skulle vi se Børge Bach huset, som er AaBs superliga holds bygning. Her er fitness center, omklædningsrum, tøjdepot, filmrum og meget mere! På vej ud ad døren mødte vi lige Rasmus Würtz, som tog sig tid til en lille snak. Efter frokost så vi træningen. Det var vildt fedt, men vi begyndte hurtigt at forstå, hvorfor de ikke får scoret så mange mål i kampene... Efter træningen kom de fleste spillere og trænere hen for at skrive autografer og tage billeder med eleverne. Nogle spillede endda lidt fodbold med Thomas Augustinussen! 


Onsdag var dagen eleverne havde set frem til med besøg af Lars fra Løgstør politi. Vi samledes i pyramiden, hvor Lars gennemgik, hvad der skulle være på en lovlig cykel, hvor efter eleverne skulle i gang med cykeltjek og cyklistprøve. Eleverne cyklede først en bane igennem på skolens område og herefter en tur rundt om skolen, hvor de skulle huske at give tegn i trafikken, som de har lært. Alle eleverne klarede prøven superflot og fik et Diplom overrakt af Lars som afslutning på dagen. Overmiddag var eleverne fordelt på værksteder.


Torsdag

Torsdag var botræning og boundervisningsdag. Idag var det så ovenikøbet vores tur til at besøge Vilsted Søgaard, hvor vi har ridning. Det var en dejlig oplevelse igen at komme op på hestene i fuld solskind, og gå en tur i skoven. Sikke en ro der var! Alt man kunne høre var vindens susen og fuglefløjt. Bagefter skulle hestene strigles, hvilket også er en del af det at gå til ridning.

Alle klarede turen super godt og var glade for at komme ud og ride. 


Fredag

Fredag stod den som altid på svømning. Efter svømning var der rundstykker og formiddagshygge i gruppen. Derefter morgensang og ugebrevstime. Vi fik lavet en god afrunding på en begivenhedsrig og fantastisk uge! Så er der blot tilbage, at ønske rigtig god weekend!


Mange hilsener Gr. 2



Nyheder <